Al konsultation er efter forudgående tidsbestilling

​Åbningstider:​

Mandag - fredag kl. 8:00-16:00​

Indlæggelse af operationspatienter

Vi har mulighed for at indlægge patienter til særlig behandling, udredning og operation.

Patienterne kan afleveres om morgenen og hentes igen, når de er stabile nok til hjemsendelse.

Operationspatienter skal møde fastende, dvs. de må gerne få aftensmad dagen før indlæggelse. Natten over skal der kun være adgang til vand. Ved ankomst til klinikken er det en fordel, at hunde er luftet godt.

På Holsted Dyreklinik har vi separate rum til indlæggelse af hunde og katte. Du er altid velkommen til at følge dit dyr ind til buret. Vi har lune fleecetæpper og sørger for varmebehandling i form af elektrisk varmetæppe til kattene, gulvvarme i hundeburene og indpakning under bedøvelse og opvågning. Du er også velkommen til at medbringe dyrets eget tæppe eller noget, der dufter af dig for at skabe større tryghed.

Når dit dyr er vågnet af bedøvelsen, kontakter vi dig og aftaler en tid til hjemsendelse. Det er typisk først på eftermiddagen. Vi informerer grundigt om eventuel medicinsk hjemmebehandling. Hvis der er foretaget større indgreb, ringer vi den efterfølgende dag, for at høre, hvordan det går, og om der er noget, I er i tvivl om.

Når der er behov for det, aftaler vi tid til en afsluttende kontrol.​

Under opvågning er det normalt at fryse, så patienterne bliver pakket godt ind og ligger på varme​kilder​​.

HOLSTED DYREKLINIK

Østergade 2

6670 Holsted

Tlf.: 31 10 66 70

E-mail: info@holsteddyreklinik.dk

CVR: 35243747​